GODE FUND, GOD STIL OG TING DER HAR MERE AT GIVE AF
EFFEN•stil er skabt ud fra en passion for stærke materialer, gode fund og en mere cirkulær tilgang til mode. Vi tror på, at godt design har mere end én levetid, og at den særlige følelse rammer, når man falder over et stykke tøj med historie og kvalitet.
Fra privat passion til en gennemskuelig shop
Kærligheden til håndplukket kvalitet og gode mærkevarer har fulgt os i mange år.
Gennem tiden har vi erfaret, hvad ægte kvalitet reelt betyder: Godt mærketøj i stærke naturmaterialer holder bedre, bevarer pasformen og kan glæde nye ejere igen og igen.
Vi har skabt et ærligt og gennemskueligt alternativ til klassisk secondhand:
En kurateret webshop, hvor hver enkelt vare er nøje tjekket, vurderet og klargjort, så du altid kan være 100 % tryg ved dit næste bæredygtige fund.
ET UNIVERS MED FOKUS PÅ KVALITET
Hos EFFEN•stil finder du et kurateret univers til kvinder, børn og mænd — med fokus på stil, kvalitet og gode mærker. En stor del af vores udvalg er pre-loved og vintage, men vi supplerer også med nøje udvalgte nye varer og produkter, der passer naturligt ind i vores måde at tænke garderobe på. Vi tjekker alle varer selv, vurderer standen og klargør tøjet professionelt. Med vores digitale prøverum kan du desuden få en meget bedre fornemmelse af, hvordan tøjet sidder på dig, inden du tager din beslutning.
HVAD BETYDER EFFEN?
Effen er et gammelt udtryk
for at være dygtig til sit kram, at gøre noget ordentligt —
eller slet og ret for noget, der er ekstra godt.
For os er det mere end bare et ord; det er en helt bestemt følelse.
Det er den følelse, der rammer dig, når du gør et usædvanligt godt fund.
Når du står med en næsten ny Burberry-kjole med ekstra knapper i mærket, en solgul Malene Birger-blazer eller en stilsikker Ganni-kjole, og mærker kvaliteten med det samme:
"Ej, den er altså bare effen."
SECOND CHANCE — NÅR MATERIALER FÅR NYT LIV
Vores egen Second Chance-linje er skabt ud fra tanken om, at stærke kvalitetsmaterialer aldrig bør gå til spilde. Det er et kreativt univers for genanvendelse og cirkulært design, der rækker ud over den klassiske garderobe.
Her finder du vores egenudviklede second chance krea kits, unikke tekstilpakker og særligt udvalgte produkter, hvor vi håndplukker, klipper og sammensætter kasseret tøj og fine tekstilrester til gennemtænkte kreationer.
Vi har gjort forarbejdet, sorteret og klargjort materialerne for dig, så du får et gennemtænkt udgangspunkt for dine egne krea-projekter — hvad enten du syr nyt, laver patchwork, designer tilbehør eller skaber hyggelige projekter sammen med familien.
GARDEROBEPLEJE — PAS GODT PÅ DET, DU HAR
Stærke naturmaterialer og gode fund fortjener den rette omsorg for at bevare pasform, blødhed og udtryk år efter år. Den mest bæredygtige garderobe er trods alt den, der allerede hænger i skabet.
Under Garderobepleje har vi håndplukket skånsomme redskaber og plejeprodukter — fra uldpleje og skånsom opfriskning til god opbevaring. Det gør det nemt at vedligeholde dine tekstiler i hverdagen, forlænge tøjets levetid og skåne miljøet.
HVEM STÅR BAG?
EFFEN•stil drives af os, Inge og Mads.
Vi er begge med over indkøb og udvælgelse af varerne, mens Inge tager sig af de gode idéer, og Mads styrer IT, webshop og teknikken bag kulisserne.
Tilsammen nørder vi alt fra materialer og pasformer til den gode købsoplevelse, så du trygt og nemt kan finde dine næste favoritter.
Velkommen til EFFEN•stil — et sted for gode fund, god stil og ting, der har mere at give af.
De bedste hilsner
Inge & Mads